Job i København
Vil du arbejde i snitfladen mellem teknologi og politik? Har du erfaring med interessevaretagelse, og er du ekspert inden for cybersikkerhed? Vi mangler en erfaren konsulent til at stå i spidsen for vores politiske arbejde på cybersikkerhedsområdet.
Vores verden er under grundlæggende forandring, og alt fra offentlig sektor, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, privatliv og sociale sfærer påvirkes i de her år intenst af den hastige teknologiudvikling, såvel som de geopolitiske forandringer. Det stiller nye krav, ikke mindst på cybersikkerhedsområdet.
Som Danmarks største interesseorganisation er det vores opgave at varetage vores 20.000 medlemmers interesse ift. ny regulering, strategiske tiltag samt at indgå i den vigtige samfundsdebat om, hvordan vi sikrer vores samfund i en stadig mere kompleks verden. Det gælder ikke mindst ift. at drive projekter, der bidrager til større cybersikkerhed blandt danske virksomheder.
Om jobbet
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at DI er en relevant, tydelig og aktiv aktør på cybersikkerhedsområdet.
Du skal arbejde med public affairs og interessevaretagelse for derigennem at påvirke de politiske rammevilkår, der har betydning for danske virksomheder, gennem dialog og møder med politikere, myndigheder, eksperter og naturligvis medlemmerne.
Centrale elementer i jobbet er at forstå og formidle virksomhedernes udfordringer og behov på områd...