Job i Storkøbenhavn
Vil du være med til at styrke mental sundhed og udvikle på Aktivitets- og samværstilbuddet i Pædagogisk, Psykiatrisk Vejledningscenter i Greve Kommune?
I Greve Kommune er vi i fuld gang med at udvikle og udvide vores aktivitets- og samværstilbud til borgere efter servicelovens §104. Huset benyttes af to målgrupper: borgere med psykisk sårbarhed og borgere med forskellige typer af kognitive begrænsninger.
Vi søger to engagerede, kreative og initiativrige aktivitetsmedarbejdere, der brænder for at arbejde med aktiviteter der giver mening for borgerne – og som samtidig har lyst til at påtage sig et ansvar for udviklingen og udvidelsen af tilbuddet. Du bliver en central del af vores videre udvikling, og du vil få mulighed for at sætte dit præg på både form og indhold i vores tilbud. Ideelt har du viden om gruppedynamikker og et ressourceorienteret fokus, ligesom du forstår at tilpasse niveauet i aktiviteten til den enkelte deltager.
Hvis du har en relevant uddannelse og kompetencer inden for naturterapi, krop og bevægelse, musikterapi, arbejde med træ eller andre kreative aktiviteter med målgruppen, hører vi meget gerne fra dig.
Som kollega i PPV bliver du en del af et team, der løser mange forskelligartede opgaver, og vi har tilbud, der dækker døgnet rundt alle årets dage. Den ledige stilling er primært som aktivitetsmedarbejder. Vi har et stærkt fokus på at fremme mental sundhed, styrke hverdagsmestringen og overflødig...