Job på Bornholm
Bornholms Energi og Forsyning er en vigtig del af bornholmernes hverdag. Vi sikrer, at vores kunder har vand i hanen, strøm i stikkontakten, varme i radiatoren og får renset og bortledt deres spildevand. Denne infrastruktur, som generationer før os har bygget op, forpligter.
Vi forbedrer, udskifter og udbygger konstant den bornholmske forsyningsinfrastruktur. Dette arbejde skal dokumenteres, så kommende generationer ved, hvordan den bornholmske forsyningsinfrastruktur er bygget op.
Vi søger en struktureret person med erfaring eller flair for GIS og ledningsregistrering samt tegneprogrammer. Du skal kunne håndtere databehandling og på sigt anvende disse færdigheder til at udføre GIS- og dataanalyser.
Arbejdsopgaver:
- Dokumentation af forsyningsinfrastruktur
- GIS og ledningsregistrering
- Dataanalyse
- Håndtering og lagring af ca. 835 km spildevandsledninger, 650 km vandledninger og 330 km varmeledninger
Vi arbejder i dag med følgende programmer/teknologier:
- AutoCad
- QGIS
- Networks Core (G/Technology)
- ArcGIS webGIS
- Dandas/Danvand
Det er ikke et krav, at du har kendskab til alle disse programmer, og vi vil bistå med nødvendig oplæring, hvor det måtte være nødvendigt. Vi tilbyder en stilling i et lærerigt miljø med gode kollegaer samt mulighed for faglig udvikling...