Job i København
Har du lyst til at bruge din administrative ekspertise og udadvendte tilgang i Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsorganisation?
Er du struktureret og systematisk, formår du at holde styr på detaljer og deadlines og kan du lide at koordinere og organisere. Har du dertil en åben og positiv tilgang til både mennesker og opgaver?
Så er du måske vores nye kollega til vores supportteam for Personalejura hos Dansk Industri.
Om jobbet
Du bliver en del af et engageret og dedikeret supportteam, som dagligt supporterer DI’s personalejuridiske enheder, der består af mere end 184 jurister og advokater. De rådgiver bl.a. DI’s medlemsvirksomheder inden for overenskomster samt arbejds- og ansættelsesret.
Du vil i stillingen skulle yde administrativ støtte til deres arbejde med at føre fagretlige sager på vegne af DI’s medlemsvirksomheder.
Derudover vil du som vores nye koordinator få en bred berøringsflade inden for hele DI’s personalejuridiske afdeling, og blive involveret i både tilbagevendende opgaver og større projekter.
Du vil blive en del af et team på 14 engagerede kolleger og du vil få en bred portefølje af administrative opgaver, som du selvstændigt vil skulle prioritere og koordinere inden for fag- og arbejdsretlige rammer.
Eksempel på dine daglige opgaver er:
- Organisere og koordinere fagretlige møder samt sørge for, at konsulenterne er opdaterede ...