Ledige-jobs.org

Dette site er skabt af Jobsearch.dk, som er Danmarks største jobportal. Send en mail til vip@jobsearch.dk eller ring 25238701 hvis du har ledige stillinger og vil finde din nye kandidat hurtigt.

Projektansvarlig til bygge & anlægsprojekter - med hele øen som arbejdsplads

Job på Bornholm

Bornholms Energi og Forsyning er en vigtig grundpille i bornholmernes hverdag. Det er os, der sørger for, at vores kunder har vand i hanen, strøm i stikkontakten, varme i radiatoren og får renset og bortledt deres spildevand. En infrastruktur som generationer før os har bygget op, og det forpligter. Det betyder også, at vi hele tiden forbedrer, udskifter og udbygger den bornholmske forsyningsinfrastruktur.

Om afdelingen

I Plan og Projektafdelingen vil du skulle arbejde sammen med kollegaer, hvor der er plads og albuerum til alle. Du får kollegaer fra en bred vifte af uddannelsesbaggrunde og som alle bidrager til det faglige fællesskab. Du vil indgå i et team, hvor der både vil være plads til at lære, og til at lære fra sig.

Vi arbejder hele tiden på at finde de rigtige tekniske løsninger indenfor de forskellige forsyninger, med det formål at forbedre forsyningssikkerheden, miljøet og arbejdsmiljøet. Projekterne kan således omhandle alt fra udskiftning af eltavler, etablering af nye pumpestationer til en fuld renovering af et ledningsnet. Vi tilpasser arbejdsopgaverne til lige præcis din profil, så lad os høre hvad du kan bidrage med!

Om rollen

Som projektansvarlig står du for udbud og indkøb og er bindeled mellem entreprenører, leverandører, myndigheder og borgere; samtidig med at du arbejder tæt sammen med vores dygtige driftsafdelinger på at finde eller udvikle de rette løsninger.