Job i København
Vil du være med til at sætte dagsorden med og for dansk erhvervsliv - og spille en central rolle for videreudviklingen af DI’s tilstedeværelse på sociale medier?
Kan du se og formidle den relevante historie på video så levende, at det bliver opdaget?
Arbejder du proaktivt og selvstændigt, og brænder du for at udbrede erhvervslivets vigtigste fortællinger?
Så er du et godt bud på vores nye SoMe video reporter.
Om os
DI er Danmarks mest omtalte organisation og for at sikre, at vi også fremover sætter endnu mere digital dagsorden til gavn for samfund og erhvervsliv, skruer vi nu yderligere op for tilstedeværelsen på sociale medier.
Derfor opretter vi et nyt team i DI’s afdeling for Presse & Medier, hvortil vi søger en selvstændigt udførende og kreativt tænkende, visuel ildsjæl, der kan omsætte politiske budskaber og vigtige prioriteter til engagerende videoindhold og grafik målrettet platforme som Instagram, LinkedIn og YouTube.
Indholdet skal både understøtte vores dagligt pulserende nyhedsoutput og engagere modtagere i egen ret. Dvs. at der grundlæggende arbejdes i to spor:
- Hurtig understøttelse af dagens vigtigste nyhedsprioritet i fx reel-format.
- Ugentlig selvstændig produktion fx af en inspirerende case-historie, en relevant explainer eller en tillokkende visualisering af en relevant problemstilling, der skal få et vigtigt budska...