Job i Storkøbenhavn
KLAR Forsyning er gået i gang med en gennemgribende renovering af Mosede Renseanlæg, der ligger i midten af et parcelhuskvarter. Det har givet mulighed for at overdække tankene og åbne området op for offentlig adgang. Kommunen og forsyningen har derfor i et samarbejde søgt midler til at etablere en klimapark, der skal være det levende mødested med fede udflugtsmål, der skal bidrage med at gøre klimahandling til hverdagshandling. Parken skal indeholde interaktive læringsruter, der spænder bredt inden for klimadagsordenen, og med versioner, der appellerer til borgere i alle aldre.
Vi mangler derfor DIG til at bringe visionen til virkelighed!
Vi ved, at det skal ske gennem massiv inddragelse af de kommende brugere, fx klasser fra folkeskolerne gennem skolernes klimahandledag, Ungdomsskolen og lokale foreninger. I løbet af de 3,5 år stillingen løber, skal der inddrages-testes-inddrages-udvikles-inddrages og bygges/produceres, så der til sidst, når det tekniske anlæg står klar i 2027, også kan åbnes op for besøgende. Vi søger derfor en entreprenant ildsjæl som vil drive processen samt elske at udvikle og idriftsætte læringsruterne, der udspringer af samskabelsen.
Der skal skabes en samlet retning for, hvordan klimaparken møder forskellige målgrupper, med særlig vægt på børn og unge, både i undervisningssammenhæng og under familiebesøg med forældre eller bedsteforældre i fritiden. Du skal arbejde med at udbygge vores eksisterende netværk og opsøge n...